International undersøgelse: De fleste mennesker forventer at opleve effekterne af klimaforandringer
... og mange mener, at det kommer til at udrydde os
En ny YouGov-undersøgelse med 30.000 mennesker i 28 lande viser, at der er væsentlige holdningsforskelle mellem øst og vest. Generelt er de nordiske lande også mindre bekymrede for effekterne af klimaforandringerne end folk i resten af verden.
Klimaforandringerne har nok aldrig fyldt så meget i offentlighedens bevidsthed før, som tilfældet er i dag. Samtidig med at klimaforkæmper Greta Thunberg skal tale ved FN’s klimatopmøde, afdækker en ny undersøgelse fra YouGov, foretaget i 28 lande, holdningerne til klimaforandringerne over hele verden.
Udbredt anerkendelse af menneskets indflydelse på klimaforandringer
At klimaforandringerne er virkelige, og at mennesket i hvert fald er delvist ansvarlige, er et synspunkt, som flertallet verden over deler. Inderne er med 71% mest tilbøjelige til at mene, at menneskelig aktivitet er hovedårsagen til klimaforandringerne.
Med 35% er nordmændene og saudiaraberne mindst tilbøjelige til at mene dette, selvom henholdsvis 36% og 48% i disse lande mener, at mennesket har en del af ansvaret for klimaforandringerne.
Alt afhængigt af land er det kun mellem 0 og 6%, der mener, at der slet ikke foregår nogen klimaforandringer. Tilsvarende er det kun mellem 1 og 9% i de enkelte lande, der siger, at klimaforandringerne foregår, men at de ikke er menneskeskabte. I begge tilfælde er det i USA, at disse synspunkter er mest udbredte.
De fleste forventer, at klimaforandringerne vil få en større eller moderat indvirkning på deres liv
Klimaforandringerne ses ikke blot som noget, der eksisterer, og som sker for andre mennesker – over hele verden er folk tilbøjelige til at forvente, at klimaforandringerne vil få en større eller moderat indvirkning på deres liv.
Der er dog en tydelig forskel mellem øst og vest. Sammenlignet med folk i vesten synes folk i de østlige og mellemøstlige lande at være mere tilbøjelige til at mene, at klimaforandringerne vil få stor indvirkning. Eksempelvis forventer hele 75% af de adspurgte fra Filippinerne og 65% fra Qatar, at deres liv vil blive ændret i udbredt grad (højeste procentdel i henholdsvis Asien og Mellemøsten), mens de mest bekymrede i Europa er spanierne med 32%. De nordiske lande ligger i bunden med kun mellem 10 og 14%, der mener, at klimaforandringerne i udbredt grad vil komme til at ændre deres liv.
Faktisk mener mange, at de værst tænkelige scenarier nu er sandsynlige ...
Vi præsenterede også respondenterne for de værst tænkelige scenarier for klimaforandringer og spurgte, om de mente, at scenarierne var sandsynlige eller ej.
Størstedelen af befolkningen i samtlige lande mener, at klimaforandringerne vil resultere i; alvorlige skader på den globale økonomi, oversvømmede byer pga. stigende vandstand, masseforflytning af mennesker fra nogle dele af verden til andre samt mindre krige.
Resultaterne er mere blandede, når det handler om sandsynligheden for at klimaforandringerne vil resultere i en ny verdenskrig eller menneskets udryddelse. Det forbliver dog ikke desto mindre for størstedelen et synspunkt i de fleste lande, selvom det igen er de vestlige lande, der er mindre tilbøjelige til at forvente en ny verdenskrig eller menneskets udryddelse (hvor Mellemøstens beboere slutter sig til det sidste).
... Men det er ikke for sent at stoppe det, hvis vi gør noget radikalt nu
Mens disse forventninger sandelig er dyster læsning, er den gode nyhed, at befolkningerne tror på, at de værste effekter af klimaforandringerne stadig kan afværges, men at der skal drastiske tiltag til. Det er størstedelens overbevisning i alle lande fra - lavest i USA med 50% til - højest i Spanien med 82%. Finnerne og svenskerne er mest tilbøjelige til at mene, at de værste effekter kan undgås ved blot at fortsætte den nuværende kurs (21%), mens inderne er dem, der er mest resignerede og mener, at der ikke kan gøres noget for at forhindre det værst tænkelige scenarie (22%).
De ”drastiske tiltag”, som folk tænker på, drejer sig primært om at nedsætte forbruget. I 24 af de 28 adspurgte lande er nedsættelse af hastigheden, hvormed vi bruger verdens ressourcer, den foretrukne metode til bekæmpelse af klimaforandringer i modsætning til teknologisk innovation.
Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig ... men hvad du og dit land sammen kan gøre for klimaforandringerne
Samtidig med at befolkningerne mener, at drastiske ændringer er påkrævet, indrømmer de også, at de og deres lande kan gøre mere for at bekæmpe klimaforandringerne, end de gør i dag. I 25 af de 28 adspurgte lande var folk mere tilbøjelige til at svare, at deres land ”kunne gøre mere” for at håndtere klimaforandringerne, end at svare - ”gør allerede så meget, som vi med rimelighed kan”.
Når det handler om, hvorvidt den enkelte gør så meget, som han eller hun kan, er folk mere forbeholdne, selvom der stadig er en stærk tendens til at mene, at man selv kan bidrage med mere, end man gør i dag.
Folk fra Mellemøsten er en undtagelse sammen med finnerne, nordmændene, svenskerne og australierne, hvor befolkningen i næsten alle mellemøstlige lande har større tendens til at mene, at de gør så meget, som man med rimelighed kan forvente.
Hvem er ansvarlige for, hvor vi er nu?
Alle tager deres del af skylden for den aktuelle tilstand, som klimaet befinder sig i. Majoriteten i alle lande mener, at internationale organisationer, nationale regeringer for både rige lande og udviklingslande, erhvervslivet generelt samt enkeltpersoner har et ”stort” eller ”forholdsvis stort” ansvar for den aktuelle situation med klimaforandringer.
Ved spørgsmålet om, hvilke lande de ser som specielt skyldige, peger fingeren primært på Kina og USA med Indien på en tredjeplads.
Og hvem har magten til at råde bod på det?
Der er en stærk tendens i alle lande til at mene, at de ovennævnte aktører har magten til at bekæmpe klimaforandringerne - med den ene undtagelse, at nogle af de europæiske lande mener, at enkeltpersoner ikke har magten til at kunne bidrage til klimakampen. Særligt befolkningerne i Tyskland og Norge føler sig magtesløse, hvor 54 % siger, at enkeltpersoner ingen eller meget lidt magt har til at bekæmpe klimaforandringerne.
Alle undersøgelser et blevet foretaget online, og i mange af landene er internettets udbredelse så begrænset, at eksemplerne kun kan siges at repræsentere den del af befolkningen, der er online. De lande, hvor befolkningsdelen, der er online, er under 60 %, er Kina, Thailand, Vietnam, Egypten, Indien og Indonesien.
Getty Images