Hver fjerde dansker: Jakob Fuglsang vinder årets Tour de France

Hver fjerde dansker: Jakob Fuglsang vinder årets Tour de France

Julie Thorsgaard Bøgh - July 8th, 2019

I år er rekordmange danske ryttere med i Tour de France-feltet, og danskerne har tiltro til at 2019 bliver rødt og hvidt – og gult. YouGov har spurgt danskerne, hvem de ser på vinderpodiet i dette års Tour de France.

Med ti sejrer denne sæson er Astana kampklare, og mere end hver fjerde (28%) af danskerne, som planlægger at se Tour de France 2019, tror på landsmanden Jakob Fuglsangs vinderchancer efterfulgt af Geraint Thomas fra Ineos, der må nøjes med 9% af danskernes stemmer.

YouGov har også undersøgt danskernes interesse for cykelløbet.

null

Hver femte dansker (19%) er i høj grad eller i meget høj grad interesseret i Tour de France, mens en anden femtedel (19%) i nogen grad interesserer sig for det franske cykelløb.

Mens mere end halvdelen af de danske mænd (53%) tilkendegiver, at de, i nogen grad til i meget høj grad, interesserer sig for cykelløbet, er den samme interesse ikke at finde blandt de danske kvinder. Her svarer hver fjerde kvinde (24%), at de, i nogen grad til i høj grad, interesserer sig for Tour de France.

Blandt kvinderne har hver anden (51%) slet ikke interesse for Tour de France, mens kun halvt så mange mænd (27%) slet ikke interesserer sig for cykelløbet.

null

Danskerne, der planlægger at følge med i dette års etaper i Tour de France, er også i overvejende grad mænd. Dobbelt så mange mænd som kvinder planlægger at se alle etaper i TV (14% mod 7%).

Mere end halvdelen af de danske kvinde kommer slet ikke til at se Tour de France 2019 (55%), mens det samme gør sig gældende for hver tredje mand (33%).

Ser man på, hvilke etaper danskerne viser mest interesse for at følge i Touren 2019, planlægger mere end fire gange så mange at se bjergetaperne end springetaperne (13% mod 3%).

De danske ryttere har da også gentagne gange domineret feltet op ad de kuperede bjergetaper, og gennem tiden har i alt tre danskere været i den prikkede bjergtrøje under Tour de France.

Hver femte mand (19%) planlægger at se bjergetaperne, mens kun 6% af kvinderne planlægger at gøre dem selskab foran skærmen.

En mere ligelig interesse er der dog for at følge med, når feltet afslutningsvist rammer de brostensbelagte gader i Paris. Hver tiende dansker (11%) planlægger at se spurten under Champs-Élysées-etapen.

Se hele undersøgelsen her

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på 1300 interview med repræsentativt udvalgte personer fra YouGov Panelet i alderen 18+ år. Data er indsamlet fra perioden 3. til 6. juli 2019.

Image: Scanpix