Fortsat stor føring til rød blok

Fortsat stor føring til rød blok

YouGov - May 21st, 2019

Lidt over to uger inde i valgkampen øger rød blok fortsat føringen over blå blok, viser en vælgermåling som YouGov har foretaget for B.T.

Rød blok står fortsat stærkest med et komfortabelt flertal på 99 mandater mod blå bloks 76 mandater. Målingen giver rød blok den største føring siden valget i 2015.

null

Hvis valget stod i dag, ville Mette Frederiksen med partiets 50 mandater og en vælgertilslutning på 28,2 procent være svær at rokke. Lige så opmuntrende den seneste meningsmåling må være for Mette Frederiksen, lige så stærkt deprimerende må den være for Lars Løkke Rasmussen.

Til blå bloks chancer kommenterer Erik Holstein, politisk kommentator for Altinget, for B.T.: »Løkkes chancer for at få et blåt flertal er næsten ikkeeksisterende. Det er ret vildt, at de er så meget bagud.«

I samme måling går Stram Kurs tilbage og står til 2,8 procentpoint, hvilket er første gang, at partiet er under tre procent af stemmerne, siden YouGov foretog sin første meningsmåling under valgkampen.

Om det politiske barometer

Det politiske barometer er baseret på interview med 1087 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 16.-20. maj 2019. Den maksimale usikkerhed i undersøgelsen er +/- 3,0 % (procentpoint).

Kilde: YouGov for B.T.

Læs mere på B.T.