Rema 1000 er Danmarks bedst omtalte brand

Rema 1000 er Danmarks bedst omtalte brand

Tove Keldsen, Anne Dannisboe Iversen - January 18th, 2018

Lego har siddet solidt på tronen som Danmarks bedst omtalte brand i mange år, men i år må Lego se sig slået af den norske butikskæde Rema 1000 samt MobilePay, der som den nye dreng i top-10 brager ind på en andenplads.

YouGov BrandIndex sammenligner mere end 300 varemærker i Danmark for at vise, hvilke mærker der har fået mest positiv omtale (Buzz). Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker. En af de parametre, som YouGov BrandIndex måler på er varemærkets Buzz (omtale).

Varemærker med højeste Buzz-score (omtale)

Danmarks bedst omtalte brands 2017

Den norske butikskæde, Rema 1000 klarer sig rigtig godt på det danske marked. Både når danskerne skal bedømme butikken på kvalitet, generelt indtryk, værdi for pengene, anbefaling, omdømme og kundetilfredshed. Det slog YouGovs imageanalyse fast i juli 2017, hvor Rema 1000 fik en flot andenplads, men nu kan Rema 1000 indtage førstepladsen med en score på 29,7 foran MobilePay og Lego, der ellers har siddet solidt på tronen i mange år.

Højdespringere i 2017

null

*Resultaterne for Ørsted er indtil 31. oktober 2017 baseret på navnet Dong Energy og efter 1. november 2017 på navnet Ørsted.

Volkswagens softwareskandale gav dem massiv negativ presseomtale i sidste kvartal af 2015, og i 2016 røg de ud af top 10 over bedst omtalte brands i Danmark. Volkswagen kan nu både glæde sig over at være tilbage i top 10 og en af årets højdespringere. Volkswagen har nemlig forbedret sin score med 7,7 point fra 6,5 i 2016 til 14,2 i 2017.

De to andre højdespringere på listen over største stigninger i Buzz-score er Nykredit på førstepladsen og Totalkredit på tredjepladsen. Begge brands har forbedret deres score med mere end 7 point i 2017. Nykredit og Totalkredit endte i februar 2016 i et stormvejr efter at varsle højere bidragssatser for deres kunder og fik megen negativ PR og omtale i 2016 som følge deraf. Selvom begge brands stadigvæk har en negativ score tyder rankingen på, at de er på vej op igen.

Se også Danmarks bedst omtalte brands fordelt på forskellige brancher her

Om YouGov BrandIndex

BrandIndex er en daglig tracking af danskernes opfattelse af mere end 300 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Buzz-scoren beregnes ved, at man spørger respondenterne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie. Netscoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.

Oversigten over varemærkerne med den største stigning i Buzz-score viser de varemærker, der har de største stigninger i Buzz-score i 2017 sammenlignet med 2016.

https://yougov.dk/find-solutions/brandindex/