Hvad er forskellen på en øst- og en vestdansker?
Vestdanskerne ser håndbold og camper i ferien, mens østdanskerne hellere vil på storbyferie og i teatret i fritiden. YouGov Profiles har set nærmere på, hvad der adskiller befolkningen øst og vest for Storebælt.
Vest for Storebælt har mange nok en fordom eller to om befolkningen på ”djævleøen”, ligesom østdanskerne har deres forestillinger om jyder og fynboer. YouGov har lanceret et nyt produkt, YouGov Profiles, som gør det nemt at kortlægge og undersøge en befolkningsgruppe eller sammenligne to befolkningsgrupper.
I dette eksempel har YouGov Profiles sammenlignet befolkningen øst og vest for Storebælt på kriterier som demografi, forbrug, medievalg, adfærd og holdninger.
Her er fem områder, hvor østdanskerne adskiller sig signifikant fra vestdanskerne:
Østdanskerne er glade for at læse. 57% nævner læsning som deres hobby og nogle af de medier, som østdanskerne læser, er Søndagsavisen, Berlingske, Politiken eller metroxpress, som alle har markant flere læsere øst for Storebælt. Østdanskerne læser nok også i højere grad varedeklarationen på de fødevarer, de køber. Der er i hvert fald signifikant flere østdanskere, som prøver at undgå fødevarer med transfedtsyrer, sødemidler, e-numre mv. end vestdanskere.
Her er fem områder, hvor vestdanskerne adskiller sig signifikant fra østdanskerne:
Vestdanmark er befolket af signifikant flere hunde- og katteejere end Østdanmark. 26% har en hund som kæledyr, og 19% har en kat. Der bor måske også flere handymænd og –kvinder vest for Storebælt. Der er i hvert fald en større andel, der kaster sig over gør-det-selv projekter i fritiden. 33% i Vest mod 30% i Øst. Der er også en større andel, der strikker, hækler og syr i fritiden i Vestdanmark. 22% mod 19% i Østdanmark.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på data fra YouGov Profiles i maj 2017.
Om YouGov Profiles
YouGov Profiles samler information om alt lige fra demografi, livsstil, brug af brands, sociale medier og meget mere fra 90 000 medlemmer af YouGovs panel i Danmark. YouGov Profiles forbinder al denne information og skaber nye muligheder for at kortlægge og udforske en befolkningsgruppe og sammenligne forskellige befolkningsgrupper i detaljen.