Glæden ved at give
Tove Keldsen - December 16th, 2016
Ved du ikke noget bedre end at få gaver? Ja, så tilhører du faktisk et mindretal. Ny YouGov undersøgelse viser, at 2 ud af 3 foretrækker at give gaver.
De fleste husker nok barndommens store glæde ved at flå gavebånd og gavepapir af pakkerne. Men hvad kan de voksne bedst lide? At give eller at få gaver? YouGov har spurgt danskerne, hvad de foretrækker.
2 ud af 3 (69%) foretrækker at give gaver, mens kun 1 ud af 7 (14%) foretrækker at modtage gaver. Du kan altså flå papiret af dine gaver med ekstra god samvittighed i fremtiden, vel vidende at du højst sandsynligt også glæder gavegiver.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på interview med 1012 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov Panelet i perioden 12. – 13. december 2016.