Brexit, odds og den vise forælder

I torsdags spurgte min 18-årige søn sin fader til råds. Han var blevet student dagen forinden, og han overvejede at satse 200 kroner på et Brexit til odds 5,5 for at øge rådighedsbeløbet til øl i festtiden. Nu er det ikke ofte, at han beder om råd, endsige følger dem, som jeg uopfordret giver ham.

Opstemt af situationen forklarede jeg ham derfor, at godt nok viste vores sidste måling for The Times kun en smal føring til Remain på 51-49, hvilket gjorde oddsene usædvanligt gode, men samtidig viser erfaringerne, at et sent sving ofte går mod status quo - altså en yderligere styrkelse af Remain. Modsat sin natur tog han mine vise ord til sig, hvilket jo er opløftende, hvis det ikke var fordi han nu mener, at jeg skylder ham 1.100 kroner!

Men hvad er så årsagen til, at analyseinstitutterne, og dermed odds-sætterne, gik fejl af den britiske EU-afstemnings udfald? Det er naturligvis endnu for tidligt at konkludere entydigt, men lad mig nævne fire forhold, som alle må forventes at have haft større eller mindre betydning.

Jeg har allerede nævnt det forventede sene sving mod status quo, og det var da også trenden i vores egne undersøgelser – faktisk opjusterede vi ved valgstedernes lukning Remain-føringen til 52-48. Så i vores målinger var trenden i de sidste uger gået fra et Leave-flertal mod et mere lige resultat – men den sidste måling viste altså, fejlagtigt, Remain-flertal.

Så er der valgdeltagelsen. Vi tog i målingerne højde for respondenternes stemmesandsynlighed baseret på blandt andet deltagelsen i tidligere parlamentsvalg, men når valgdeltagelsen øges markant udfordrer det modellen. Især ser det ud til, at vi undervurderede valgdeltagelsen i det EU-skeptiske nordlige England. Ligeledes er der tegn på, at entusiasmen generelt har været højere blandt EU-modstanderne end blandt tilhængerne.

Ærlighed i svarene er også en faktor. Det har vi her i Danmark tidligere diskuteret i forbindelse med meningsmålingernes undervurdering af Dansk Folkeparti, og det kan ikke afvises, at eksempelvis mordet på Jo Cox har påvirket Brexit-tilhængernes svarvillighed. Denne fejlkilde antages dog normalt at være størst i telefonundersøgelser med personlig interviewer, og da telefonundersøgelserne lå markant højere på Remain end onlineundersøgelserne både før og efter det tragiske mord, så kan dette ikke alene være forklaringen på den metodemæssige forskel.

Her er det måske snarere det fjerde forhold, nemlig muligheden for at kunne spørge et repræsentativt udsnit, som spiller ind. Det har stor betydning ved et valg, hvor de demografiske forskelle er så udtalte – især alder, men også uddannelse, socialklasse og urbanitet, men sjovt nok ikke køn. Undersøgelser under valgkampen viste i hvert fald, at telefoniske stikprøver havde en overrepræsentation af veluddannede, hvilket favoriserer Remain-andelen. Web-paneler har samme udfordring, men det det synes lidt nemmere at styre i kvoterede stikprøver. Hvis der kun havde været gennemført telefoniske undersøgelser, ville oddsene på et Brexit givetvis have været endnu højere!

Nu har min søn så set, at man kan spille på et Grexit til odds 7, og hvad stiller jeg op med det? Jeg har selvfølgelig en chance for at revanchere mig, men omvendt risikerer jeg at lide den tort, at han kun beder om mit råd for at gøre det modsatte - alternativt at han vil mene, at jeg skylder ham endnu flere penge. Jeg må vist først regne lidt på mine egne odds som vis forælder!

PA images