Rædselsmåling for Løkkes team
Rød blok står til at få regeringsmagten, hvis der var valg i dag, ifølge det seneste politiske barometer foretaget af YouGov for metroxpress.
I YouGovs måling hedder tallene 91-84 til rød, og hvis det skulle holde ved næste valg, bliver Socialdemokraternes Mette Frederiksen ny statsminister.
Den røde bloks fremgang trækkes især af Socialdemokraterne, som går frem fra 23,3% til 26,4%. Det mere end opvejer Radikale Venstres tilbagegang fra 5,5% til 4,1%. De to øvrige røde partier, Enhedslisten og Alternativet, fastholder deres vælgerandele fra for to uger siden.
Tilbagegangen for blå blok trækkes af Dansk Folkeparti, der går tilbage til 17,8% fra 19,4%.
Om det politiske barometer
Det politiske barometer er baseret på interview med 1.416 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 21. til 25. april 2016. Stikprøven er repræsentativ på køn, alder, geografi, samt stemmeafgivelse ved valget den 18. juni 2015. Den maksimale usikkerhed i undersøgelsen er +/- 26% (procentpoint).
PA Images