Dødt løb op til EU-afstemning
YouGovs seneste politiske måling for Metroxpress viser, at der er dødt løb imellem ja- og nej-siden for de danske retsforbehold i EU. 24% er dog stadig i tvivl.
Hver fjerde danske vælgere har endnu ikke besluttet, om de skal sætte deres kryds ud for 'ja' eller 'nej,' når der på torsdag skal stemmes om det danske retsforbehold skal skiftes ud med en tilvalgsordning, hvor Folketinget tager stilling fra gang til gang.
Det viser, den seneste politiske måling, som YouGov har udført for Metroxpress. Vælgerne er blevet præsenteret overfor nøjagtig det spørgsmål, som det ser ud på stemmesedlen, når danskerne skal stemme den 3. december.
Om undersøgelsen
Det politiske barometer er baseret på interview med 2.117 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 20. til 24. november 2015. Stikprøven er repræsentativ på køn, alder, geografi, samt stemmeafgivelse ved valget den 18. juni 2015. Den maksimale usikkerhed i undersøgelsen er +/- 2,1% (procentpoint).