Data fra YouGov afslører, hvad europæerne mener er de vigtigste problemer i EU
I en undersøgelse, der er gennemført i 11 lande, angiver borgerne konsekvent immigration og terrorisme som de største problemer i EU
YouGov har gennemført en ny undersøgelse i 11 EU-lande til konferencen State of the Union på European University Institute i Firenze. Undersøgelsen kigger på, hvad folk mener er de største problemer i EU, om deltagerne har mest tillid til, at EU eller deres respektive regeringer vil tage hånd om problemerne, og hvor stor opbakning der er til at hjælpe andre EU-lande.
YouGov gennemførte undersøgelse i de seks største EU-lande (England, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Polen) samt i Danmark, Sverige, Finland, Grækenland og Litauen for at sikre bred dækning af forskellige dele af EU.
De største problemer i EU
Den Europæiske Union er en mangesidet union med store kontraster mellem, hvad man opfatter som problemer og udfordringer i de forskellige lande. I de tre sydeuropæiske lande, som indgik i undersøgelsen, anså man arbejdsløshed for at være det største problem, mens man i andre dele af Europa kun så det som et mindre problem.
Terrorisme anses for at være det største problem blandt de adspurgte i England, Frankrig og Tyskland, mens man i de nordeuropæiske lande og Polen anser sundhed og social sikkerhed for at være de største problemer. Litauen er det eneste land, hvor man mener, at inflation er det største problem pt., mens Sverige er det eneste land, hvor kriminalitet ligger i top 3.
Lignende mønstre viser sig, når vi spørger deltagerne, hvad de største problemer er – ikke for de enkelte lande, men for EU som helhed. De sydeuropæiske lande svarede arbejdsløshed, mens de nordeuropæiske lande var mere tilbøjelige til at sige miljøet. Immigration og terrorisme er de to problemer, som folk over hele EU anser for vigtige udfordringer for unionen (også selvom de ikke anser dem for at være vigtige i deres egne lande).
Hvem har det bedste udgangspunkt for at hjælpe?
Der er ikke den store forskel på, om folk har tillid til, at deres egen regering vil bidrage til at løse problemerne, eller om EU vil. Klimaforandringer er det eneste område, hvor folk i væsentlig grad sætter deres lid til, at EU vil gøre noget ved problemet (i gennemsnit har 32 % af de adspurgte tillid til, at EU vil ændre tingene til det bedre, mod 27 % for den nationale regering). Når talen falder på militært forsvar og beskyttelse mod kriminalitet og terrorisme, er folk mere tilbøjelige til at have tillid til deres egen regering (selvom forskellen er meget lille).
Forskellene mellem landene er meget større. Selvom der er visse tendenser (landene i Nord- og Vesteuropa har fx større tilbøjelighed til at have mere tillid til deres egen regering end EU, mens det modsatte er tilfældet i Øst- og Sydeuropa), afspejler dette sandsynligvis den forskellige grad af tillid, som folk i de forskellige lande har til deres egen regering.
I Danmark er tilliden til, at den danske regering vil ændre tingene til det bedre, i gennemsnit 10 procentpoint højere end tilliden til EU, i Sverige er der tale om 9 point og i England og i Frankrig om 7 procentpoint. I den anden ende af skalaen er troen blandt litauerne på, at EU vil ændre tingene til det bedre, 11 point højere end tilliden til den nationale regering, og i Grækenland er tallet 7 point.
Hvor villig er folk til at hjælpe andre EU-lande, som har brug for hjælp?
Når talen falder på folks indstilling til EU-solidaritet og intervention, er der en kontrast mellem Nord- og Vesteuropa på den ene side og Øst- og Sydeuropa på den anden. Forskellen afspejler primært (men ikke fuldstændigt) forskellen mellem de EU-lande, som betaler mere til EU's budget, end de får, og de lande, som får mere, end de betaler.
Da deltagerne blev bedt om at placere sig selv på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at man kun interesserer sig for sit eget lands ve og vel, og 10 betyder, at man interesserer sig lige meget for alle EU-landenes ve og vel, var den gennemsnitlige score i Vest- og Nordeuropa 4,7, mens den var 6,3 i Syd- og Østeuropa.
Den samme forskel er tydelig, når man kigger på specifikke eksempler - fx om EU-landene skal tilbyde at hjælpe hinanden, hvis et EU-land oplever en krise med gæld, arbejdsløshed, immigration eller en naturkatastrofe. I gennemsnit mener 62 % af de adspurgte i Syd- og Østeuropa, at man skal tilbyde at hjælpe, mens tallet er 47 % blandt de adspurgte i Nord- og Vesteuropa.
Der er dog nogle interessante forskelle alt efter typen af krise. Et overvældende flertal mener, at EU-landene skal hjælpe, hvis et andet EU-land har haft en naturkatastrofe, ligesom de fleste folk også gør, hvis et andet EU-land står med en tilstrømning af flygtninge. Folk er mindre villige til at se EU-lande yde hjælp, hvis et andet land har problemer med arbejdsløshed eller gæld, de ikke kan betale.
Folk i de nordeuropæiske EU-lande er også mindre tilbøjelige end deres sydeuropæiske kolleger til at støtte op om øget betaling til EU og forbrug fra EU's side - med én interessant undtagelse; Tyskland.
Ud over folk i Sydeuropa støtter tyskerne også højere EU-skatter og -forbrug. Det antages, at befolkningen i de sydeuropæiske lande bakker op om øget EU-skat og -forbrug, fordi de mener, at deres respektive lande i sidste ende vil få flere penge ud af det. Det kan dog være, at tyskerne mener, at det at støtte op om øget EU-beskatning kan sprede udgifterne mere jævnt end det store nuværende tyske bidrag.
Photo: Getty