Hvilke brands vil danskerne helst arbejde for?
May 23rd, 2018, Tove Keldsen

Hvilke brands vil danskerne helst arbejde for?

Hvilke varemærker vil danskerne være mest stolt af at arbejde for? YouGov BrandIndex lancerer nu en rangliste over varemærker med det bedste omdømme.

BrandIndex er en daglig tracking af danskernes opfattelse af mere end 300 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker. En af parametrene er omdømme, som måler, i hvilken grad danskerne ville være stolte eller flove over at arbejde for et varemærke.

null

Lego topper suverænt YouGov BrandIndex’ liste over varemærker, som danskerne ville være stolte over at arbejde for. Med en score på 50,4 er der langt ned til nr. 2 på listen, Mercedes-Benz, som har en score på 36,6.

Bilbranchen er godt præsenteret på årets omdømme-liste. Ud over Mercedes-Benz er Audi, BMW, og Tesla med i top 10.

Ud over Lego er der et andet dansk klenodie i toppen over varemærker, som danskerne ville være stolte over at arbejde for, nemlig Bang & Olufsen, som får en 3. plads med en score på 35,2. Derudover er danske varemærker som Københavns Lufthavne, SAS og Anthon Berg med på listen.

Højdespringere i omdømme

null

Rejsekort har haft en meget lang og hård fødsel, men kan glæde sig over at være omdømme-højdespringer i 2018. Rejsekort har forbedret sin score med 5,3 point fra -9,7 til -4,4 ved udgangen af april 2018.

Hvem er det som ville være stolte over at arbejde for Rejsekort?

YouGov har set nærmere på målgruppen, som ville være stolte over at arbejde for Rejsekort ved hjælp af segmenteringsværktøjet, YouGov Profiles, som gør det muligt at kortlægge og undersøge en befolkningsgruppe.

null

Det er primært mænd mellem 18-29 år i de store byer, som ville være stolte over at arbejde for Rejsekort, og så er det dem, der ofte anvender offentlig transport.

Læs mere om YouGov BrandIndex her

Læs mere om YouGov Profiles her

Se flere rankings her