En ny model

Vores nye MRP-model viste sig meget præcis ved det engelske valg. En model, som baserer sig på, at samme type mennesker med samme karakteristika opfører sig ens uanset hvor de bor.

På årets Folkemøde overværede jeg, i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kieses telt, en samtale mellem strategisk direktør Karne Lykkebo og professor Kasper Møller Hansen, valgforsker på Københavns Universitet. Udgangspunktet for samtalen var, at der bruges langt flere penge på at undersøge forbrugernes end vælgernes valg, men at der alligevel kan findes nogle sammenfald i hvordan holdnings- og forbrugsændringer formes.

Efter seminaret fik jeg en længere snak med Møller Hansen om netop dette, hvor jeg tog udgangspunkt i den MRP-model, som viste sig så præcis i det netop afholdte britiske valg. Modellen forudsagde i hele den sidste uge op til valgdagen, at det ville ende op med et ”hung parliament”, hvor ingen partier har absolut flertal, mens alle andre modeller forudsagde et stort flertal til de konservative.

Til de statistikkyndige kan jeg fortælle, at MRP står for ”Multilevel Regression with Post-stratification”, hvilket baserer sig på, at samme type mennesker med samme karakteristika opfører sig ens uanset hvor de bor. Vi samler al information om befolkningssammensætningen i hver enkelt valgkreds og matcher dem med individer fra vores panel.

Fordelen er, at vi ikke behøver at lave en stor repræsentativ undersøgelse i hvert enkelt valgdistrikt for at kunne sige noget om det forventede udfald ved et forestående valg. Et eksempel kunne være, at vi ved, at 1% af vælgerne i et givent valgdistrikt er kvinder i trediverne med en vis uddannelse i lavtlønsjob. Så ser vi på den generelle vælgeradfærd i netop denne gruppe og anvender det, når vi skal fastsætte den forventede stemmefordeling i valgdistriktet – med forbehold for specifikke regionale forskelle, som vi kender fra andre undersøgelser.

Jeg kunne på Kasper Møller Hansens udtryk godt se, at MRP-modellen måske i første omgang minder lidt om at skyde gråspurve med kanoner i et land på Danmarks størrelse. Jeg medgiver da også gerne, at hele Danmark til en vis grad kan sammenlignes med et enkelt britisk valgdistrikt eller en enkelt amerikansk stat. Men samtidig var vi enige om, at de sving vi så ved valget i 2015 bestemt ikke var geografisk uniforme. Eksempelvis kom Dansk Folkepartis meget stærke fremgang i Sønderjylland bag på mange analytikere og kommentatorer.

Møller Hansen har også selv, i sin egenskab af projektleder for det danske valgprojekt, dokumenteret, at 2015-valget var præget af en stærkt øget polarisering blandt vælgergrupperne. En udvikling som også i en vis grad prægede det britiske valg, hvor Labour eksempelvis fik 47 procentpoint flere stemmer blandt førstegangsvælgerne end de konservative, mens de konservative til gengæld fik 50 procentpoint flere stemmer end Labour hos dem over 70 år!

Så det er den vej, som jeg i disse år ser analysebranchen bevæge sig – både når det gælder kommercielle og politiske målinger. Altså at man i højere grad beriger sine data og dermed modellerer mere end vi er vant til fra de traditionelle målinger. Der er nemlig sammenfald mellem de måder, som vi træffer vores valg – både som forbrugere og som vælgere.

Denne tekst er en let redigeret version af en klummen, som oprindeligt blev publiceret i Berlingske den 21. juni 2017.