Søren Pape Poulsen er den mest populære minister
March 16th, 2017, YouGov

Søren Pape Poulsen er den mest populære minister

Justitsminister og formand for De Konservative Søren Pape Poulsen er nu den mest populære minister ifølge en ny ministerpopularitetsundersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress.

YouGov har på vegne af metroxpress bedt danskere svare på spørgsmålet:

"Uanset dine politiske præferencer, hvad synes du så om følgende ministre?", hvorefter de skulle forholde sig til den enkelte minister på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder "meget dårligt" og fem "meget godt".

null

Øverst på listen ligger justitsminister Søren Pape Poulsen med 3,11 point efterfulgt af Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg med 3,10 point og Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind med 3,09 point.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen ligger i bunden sammen med Ældreminister Thyra Frank.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med 1.016 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden fra 10. til 13. marts 2017. Stikprøven er repræsentativ på køn, alder, geografi, samt stemmeafgivelse ved valget den 18. juni 2015. Den maksimale usikkerhed i undersøgelsen er +/- 3,1% (procentpoint).

Læs mere på metroxpress

Foto: De Konservative