Som man spørger ...

Dansk Folkeparti offentliggjorde tidligere på måneden deres forslag om at beskære den offentlige finansiering af Danmarks Radio med 25% i en kronik i Berlingske. I går publicerede gratisavisen MX så en bredt citeret undersøgelse, som YouGov selv har stået bag, som viste, at det forslag er der flertal for i befolkningen. Disse to begivenheder er lige efter bogen i den daglige nyhedsdækning, men giver mig samtidigt anledning til at dvæle lidt ved et aspekt ved undersøgelser og nyhedsdækningen - nemlig spørgsmålsformuleringerne.

I den konkrete undersøgelse stillede vi helt bevidst spørgsmålet meget overordnet - i tråd med det budskab, som DF meget dygtigt har kommunikeret. Altså om danskerne er enige eller uenige i, at DR's årlige budget på 3,7 milliarder bør beskæres med 25%. Og det er et udsagn med forholdsvis bred appel, omend i særlig grad hos LA og DF's egne vælgere.

I nyhedsartiklen efterlyser professor Frands Mortensen flere detaljer om, hvad folk rent faktisk vil spare på i DR, for som han siger: Alle vil hellere have et kilo oksekød 25 procent billigere! Deri har han en pointe, for der er forskel på, hvordan man forholder sig til det overordnede og det konkrete. Da vi eksempelvis under finanskrisen spurgte til bankrådgiverne som faggruppe var holdningen, at de overvejende var sælgere, men når vi i stedet spurgte til egen bankrådgiver, så var der mere balance mellem rollen som sælger og rådgiver.

Ligeledes er der de 3,7 milliarder. Det er nemlig en kendt sag, at hvis man vil have folkelig opbakning til et forslag af denne type, skal man anvende det størst mulige beløb – og 3,7 milliarder er et meget stort beløb! Vi testede for nogle år siden, i samarbejde med Cambridge University, englændernes holdning til BBC-licensen ud fra forskellige formuleringer. Når vi nævnte det årlige licensbeløb (ca. 1.250 kroner) mente et flertal, at BBC gav dårlig værdi for pengene, men når vi nævnte det daglige beløb (ca. 3.5 krone) mente et flertal, at BBC gav god værdi for pengene!

Men skulle vi så ikke have formuleret DR-spørgsmålet anderledes? Nej, det mener jeg ikke. I det aktuelle eksempel var formålet at måle danskernes holdning til det konkrete forslag, og så skal der naturligvis spørges direkte til det kommunikerede budskab – uagtet at det kan fremstå lidt unuanceret i nyhedsdækningen!

Lidt i samme boldgade er anvendelsen af hjælpetekster – altså en yderligere forklaring af de udsagn, som vi beder danskerne tage stilling til. Det har vi jævnligt interne diskussioner om, da nogle af mine kollegaer er rene puritanere, som mener at en hjælpetekst næsten er umulig at formulere neutralt. I deres øjne vil man med hjælpetekster ligeledes fravige princippet om at måle folkestemningen her og nu, men i mine øjne kan det ind imellem give god mening. I DR-eksemplet var det aldrig aktuelt, så tillad mig endnu engang at anvende et britisk eksempel.

Da briterne for fem år stemte om, hvorvidt valgsystemet skulle ændres, begyndte vi og mange af vores kollegaer med jævnlige målinger af det mulige udfald lang tid i forvejen. Briterne valgte som bekendt at forkaste det nye forslag og beholdt i stedet deres ”First-Past-The-Post”-system. Da andre målinger viste, at folk generelt ikke kendte forskellene særlig godt, benyttede vi i vores undersøgelser en hjælpetekst, som forklarede det nye forslag, og vores målinger viste en føring til nej-siden et halvt års tid inden målingerne fra de af vores kollegaer, som ikke anvendte hjælpetekster.