Danskerne siger ja til fortsat EU-medlemskab
Markant flertal af danskerne ønsker at blive i EU, viser ny undersøgelse fra YouGov foretaget for metroxpress.
YouGov har spurgt danskerne om Danmark skulle forblive i Den Europæiske Union eller forlade Den Europæiske Union, hvis Danmark havde en afstemning om vores medlemskab af EU ligesom i Storbritannien.
Danskerne er ikke i tvivl. 54 % af den danske befolkning siger ja til at blive i EU, mens blot 30 procent vil ud af EU.
14 % af de danske vælgere er dog i tvivl, men selv hvis samtlige tvivlere stemte for at forlade EU, ville ja-siden have et komfortabelt flertal.
Om undersøgelsen
1.013 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panalet har svaret i perioden 20.-22. juni 2016. Spørgsmålsformuleringen er identisk med ordlyden på stemmesedlen ved den britiske folkeafstemning, bortset fra at ’Danmark’ har erstattet ’Storbritannien’ og svarkategorierne ’ved ikke' og ’ville ikke stemme’ ikke findes på briternes stemmeseddel. Citat må kun ske med angivelse af kilde: YouGov for metroxpress.