Wisdom of the crowd

Jeg ved nok fra venner, familie og enkelte sagesløse borddamer, at statistisk metode hurtigt får øjnene til at flakke. Tillad mig alligevel en klumme med udgangspunkt i forrige måneds tre tyske delstatsvalg, for dér blev det dokumenteret, at spilteori også kan forudsige valg. Nu giver jeg ikke særligt gode odds på, at du, kære læser, følger med et afsnit mere, men giv det en chance!

Måske bør jeg starte et andet sted – nemlig med den nye fredagsunderholdning på DR; ”Alle mod 1”. I fredags blev første afsnit sendt, og idéen er ganske enkelt, at programmets hovedperson eksempelvis gætter på antallet af chokoladepastiller i et badekar eller vægten på en ko. Det samme gør seerne via en app, og den der kommer tættest på resultatet, hovedpersonen eller gennemsnittet af seernes bud, får penge med over til finalespørgsmålet.

I fredags vandt seerne både konkurrencen om at have flest penge med i finalerunden og selve finalen, men hvad har gæt på antallet af chokoladepastiller i et badekar med meningsmålinger at gøre, fornemmer jeg en læser vrisse. Ikke meget ved første øjekast, skal jeg indrømme, men idéen om at benytte en stor gruppe menneskers bedste bud, til at forudsige udfaldet af kommende begivenheder anvendes i dag i både spilfirmaers odds-sætning, erhvervslivets forecasts og, altså, i forudsigelsen af politiske valghandlinger.

Metoden hedder ”prediction markets” og kan vel bedst sammenlignes med en børs, hvor spillerne sætter deres penge, fiktive eller reelle, på udfaldet af kommende begivenheder. Som internt prognosticeringsværktøj indenfor erhvervslivet er det bedst kendte eksempel vel Google, der blandt andet har anvendt prediction markets til at forudsige lanceringsdatoer. Da Google officielt bloggede om deres anvendelse af prediction markets til blandt andet at forudsige lanceringsdatoer gjorde de det under overskriften: "Putting crowd wisdom to work".

Men også indenfor medier og politik har metoden fundet indpas, og blandt andet anvendte New York Times metoden side om side med almindelige meningsmålinger til at spå om de amerikanske præsidentkandidaternes muligheder før primærvalgene for alvor gik i gang. I Europa er jeg dog ikke stødt på så mange eksempler på metodens evner til at forudsige valghandlinger – før forrige måneds tre tyske delstatsvalg.

En tysk statistiker var så venlig at udnævne os (YouGov) til valgenes mest præcise institut, men mest interessant var de relativt præcise ”meningsmålinger” fra PESM Wahlbörse. PESM Wahlbörse er nemlig en prediction market valgbørs udsprunget fra universitetet i Flensburg. Spillerne har naturligvis resultaterne fra de traditionelle meningsmålinger til rådighed, når de skal gøre deres indsatser, men valget var, som vi har set det så mange gange i de senere år, præget af en stærk fremgang til et nationalkonservativt parti (AfD). Og som vi også har set så mange gange i de senere år, så blev netop denne fremgang undervurderet af samtlige traditionelle analyseinstitutter.

Også spillerne hos PESM Wahlbörse undervurderede AfD’s fremgang, men mindre end gennemsnittet af de traditionelle målinger. Det ser altså ud til, at betting-elementet på valgbørsen var i stand til at korrigere en smule for de traditionelle institutters undervurdering af AfD. Og det må vække til eftertanke i analysebranchen, hvor diskussionen om den tilfældige stikprøve stadig er hed – en valgbørs er nemlig meget, meget langt fra den tilfældige stikprøve.

Nuvel, en enlig svale gør ingen sommer, men anvendelsen af spilteori til at supplere traditionelle meningsmålinger finder jeg meget interessant. Og hvis du, kære læser, er med endnu, så var min prognose fra indledningen temmelig upræcis!