February 9th, 2016, YouGov
Åsiktskorridorens effekt i den svenske debat blev i efteråret dokumenteret af det svenske analyseinstitut Demoskop. Demoskop fastslog ligefrem, at på grund af de store forskelle i villigheden til ærligt at tilkendegive sine meninger, kan den mest udbredte holdning i vælgerkorpset sagtens fremstå som en minoritetsholdning i den offentlige debat.
Dengang var indfaldsvinklen min egen faglige bekymring for, hvordan man måler opinionen korrekt, hvis der er spørgsmål, som visse grupper ikke vil svare ærligt på. Siden er debatten i den grad spidset til i svenske mediekredse. Er der i Sverige også en journalistisk åsiktskorridor – altså selvcensur på de svenske medieredaktioner for ikke at gavne indvandringskritiske synspunkter?
Diskussionen tog for alvor fart, da Dagens Nyheter i starten af januar skrev, at de havde haft oplysninger om seksuelle overgreb på festivalen ”We are Sthlm” allerede i sommers, men valgte ikke at gå videre med historien, da politiets memoranda indikerede en fredelig festival. En repræsentant for politiet udtalte efterfølgende, at det er et følsomt område, og at politiet ikke altid fortæller det hele, når der er invandrere indblandet.
Midt i januar skrev Sakine Madon så en leder i svenske Expressen, hvor hun havde taget udgangspunkt i sit spørgsmål på Twitter, om der var nogen journalistkollegaer, der havde oplevet mørklægning af historier, der kunne gavne Sverigedemokraterne. De officielle svar var negative, men privat fik hun flere eksempler på, at det var der!
Nu fornemmer jeg en læser eller to irriteret mumle, om jeg ikke snart kan slutte med alle de svenske historier! Men der sker altså mere i den svenske opinionsudvikling end i den danske for tiden. Desuden kan jeg faktisk ikke komme i tanker om nogen gode eksempler på systematisk, journalistisk selvcensur i de danske medier.
Naturligvis har vi diskuteret, hvorvidt man bør publicere visse tegninger i forbindelse med terrordækningen, men ellers er det mest i den kulørte ende. Eksempelvis Madsen/Mistrati striden om Dyrbys selvportræt eller sejlivede rygter om beviser på hemmelige seksuelle præferencer hos kendte personer. Og nærværende avis begravede vel også mange tilløb til konspirationsteorier om selvcensur i starten af årtusindet, da dækningen af AP Møllers rolle i Riffelsyndikatet ligefrem medførte et skifte i ejerforholdene.
Jeg har netop selv undersøgt, hvordan befolkningerne i syv europæiske lande ser på mediedækningen af en række stofområder – herunder flygtninge og indvandrere. Hvis jeg ser på, hvorvidt dækningen anses som havende en venstre- eller højreorienteret slagside, så udmærker de danske medier sig ved at være meget balancerede. I Finland anses dækningen i hovedreglen som højreorienteret, mens den i Sverige i særlig grad anses som venstreorienteret.
Men kan den svenske journalistiske åsiktskorridor rent faktisk have haft en positiv effekt på svenskernes debat om og opfattelse af indvandrere – at man ikke er endt i danske tilstande, som mange debattører advarer mod? Det vil jeg ikke afvise, for på trods af at svenskerne oplever den svenske mediedækning af flygtninge og indvandrere som overdrevent venstreorienteret, så er Sverige stadig det land blandt de syv undersøgte, hvor den største andel (39%) af befolkningen opfatter indvandrere som et positivt bidrag til landet!