Hver tredje dansker: Det bedste ved vinteren er hygge inden døre
February 25th, 2019, Julie Thorsgaard Bøgh

Hver tredje dansker: Det bedste ved vinteren er hygge inden døre

Danskerne er splittede omkring vinteren, men den danske ”hygge” lever i bedste velgående i de danske hjem i vintermånederne, viser ny YouGov undersøgelse.

45% af danskerne kan generelt godt lide vinter, mens 47% generelt ikke kan lide vinteren. Den ældre del af befolkningen er mindst begejstrede for vinter. Halvdelen af de 50- årige (52%) bryder sig ikke om vinter mod 43% af de 18-49 årige.

null

Sommer er danskernes klare årstidsfavorit. Mere end halvdelen af danskerne kan bedst lide sommer (54%) mod forår (33%), efterår (5%) og vinter (3%).

Ifølge 2 ud af 5 (40%) danskere er det værste ved vinteren de få lyse timer. Det tyder dog på, at mindre sollys ikke har lige så stor betydning for de 18-29 årige, som for den resterende befolkning. For 1 ud af 3 (33%) af de 18-29 årige er de få lyse timer det værste ved vinteren mod 42% i den øvrige befolkning.

null

Om unge oplever kulden stærkere eller ikke klæder sig lige så varmt som den øvrige befolkning, siger undersøgelsen ikke noget om, men blandt de 18-39 årige mener hver fjerde (24%), at det værste ved vinteren er at fryse mod 13% af de 40+ årige.

Hver femte (22%) mener, at det bedste ved vinteren er den friske kolde luft. De 18-29 årige er dog mindre enige i udsagnet (14%) end resten af befolkningen, modsat kan de bedst lide at vinteren giver anledning til at have behageligt tøj på (8% mod 1% af den resterende befolkning).

Hver tredje dansker (33%) mener, at det bedste ved vinteren er at hygge sig inden døre. Her er kvinderne særligt glade for hygge (38% mod 28% af mændene).

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med 1380 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov Panelet. Data er indsamlet fra 1. februar 2019 til 3. februar 2019. Picture: GettyImages